Eksempler på konservering

 

jerngenstande efter glødning.jpgMuseumsgenstande er fremstillet i vidt forskellige mateialer, og kræver vidt forskellige konserveringsbehandlinger. For eksempel kræver konservering af jern en noget kompliceret behandling. Først renser man forsigtigt med en sandblæser, som blæser med mikroskopisk små glaskugler hen over jernoverfladen. Herved kan rustlaget stødes nænsomt væk, indtil genstandens oprindelige overflade træder frem. Herefter glødes jernet i ovn ved 800°C i nitrogenatmosfære for at fjerne diverse urenheder, og der imprægneres efterfølgende med voks under vakuum. På billedet ses jern før glødning indpakket i metaltråd, for at flager ikke skal sprænges af under glødningen.

Genstande af sølv og bronze bliver for det meste renset under mikroskop. Lag for lag af korrosion fjernes forsigtigt med en skalpel, indtil man er kommet så tæt på genstandens oprindelige overflade som muligt. En imprægnering med stoffer, der hæmmer nedbrydning og lakering er den efterfølgende behandling.

DorteKrukke.jpgPå arkæologiske udgravninger bliver der fundet store mængder keramik, og alt bliver vasket og nummereret. De mest interessante og komplette lerkar bliver renset og limet sammen - et arbejde, der kræver stor akkuratesse og tålmodighed.

 

Et lerkar samles

 

                                           
Jernsværd, hvor man kan ane bronze- og sølvtråds-indlægninger i sværdhæftet

I forbindelse med udgravning af urner og behandling af metaller, bliver der for det meste foretaget røntgenoptagelser af objektet inden konservering. Det er ofte en stor hjælp at kunne studere genstanden på et røntgenbillede, f.eks. vil indlægning af ædelmetaller i jern kunne ses. Jo hårdere og tættere et materiale er, des mere vil det stoppe røntgenstrålerne og danne lyse partiet på fotoet.

Genstande af organisk sammensætning, f.eks. træ eller læder, har oftest mistet en stor del af det indre materiale, hvilket gør genstanden skrøbelig. Vanddrukkent træ kan være blødt som smør, da cellerne indvendig er nedbrudt og for en stor del består af vand. Her må man erstatte vandet med en syntetisk voks, som kan holde sammen på træet og bevare dets form. Efterfølgende frysetørres træet.

56239_400x266, skålspænde.jpgArkæologiske tekstiler er ofte meget dårligt bevarede. Nogle gange findes små stykker tekstil i forbindelse med f.eks. bronzesmykker. Tekstilet er bevaret grundet kobberets giftvirkning, som har sørget for at holde mikroorganismer væk. Tekstilet bliver ofte renset forsigtigt i vand, og måske imprægneret og/eller frysetørret.

Skålspænde med tekstilrester

Nyere tids genstande, som ikke er stærkt nedbrudte, kan ofte tåle at blive behandlet med elektrolyse eller renset i et kemisk bad.

Nyere tids tekstiler tåler måske vask eller rens, dette undersøges inden hver behandling. Nogle dragter kan have brug for understøtning. Hertil indfarves silke, hør, uld eller bomuldsstykker, som syes fast på genstanden bagside.

Mange genstande behøver ingen anden behandling end vask, som foregår i demineraliseret vand med f.eks. en blød pensel. Tit foregår vasken under mikroskop, da det her er meget lettere at følge arbejdet.

Inden man påbegynder en konserveringsopgave, bliver genstanden undersøgt nøje. Hver gang skal man vurdere, hvilken konserveringsmetode, der er den bedst egnede. Man skal altid vurdere, hvad genstanden kan tåle, samt hvilke oplysninger man kan trække ud af genstanden, og hvilke der eventuelt kan gå tabt. Forud for enhver konservering vil der altid ligge en eller anden form for materialebestemmelse og analyse.

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer