Regionale bebyggelsessærpræg

På Fyn kan der skelnes mellem tre regioner, som i kraft af forskellige naturgivne forhold adskiller sig markant fra hinanden: skovbygderne, slettebygderne og kystzonebygderne.

Skovbygderne
De bakkede højlandsområder med uroligt relief og stærkt skiftende undergrundsforhold er præget af lav opdyrkningsgrad og ringe bonitet, men til gengæld er de forholdsvis rige på alternative ressourcer som skov, eng og overdrev. Bebyggelsestætheden er som følge deraf ringe, og smågårdene dominerer. Den typiske bebyggelsesform er enestegårde med jævn overgang til mindre landsbyer. Bebyggelsen er forholdsvis ung og udviser mange steder ekspansion igennem det 16.-18. årh.

Gård i Søndersø Skov, ca. 1910

Slettebygderne
Den svagt bølgede moræneflade med overvejende lerbund er præget af en høj opdyrkningsgrad og god bonitet, men til gengæld er der kun ringe eng og ingen skov. Bebyggelsestætheden varierer ligesom en hedernes størrelse, men der er dog overvejende storgårdsdominans. Bebyggelsen udgøres så godt som udelukkende af landsbyer, hvis størrelse imidlertid varierer stærkt, delvis på
grund af en udpræget tendens til at lade ejerlavsgrænserne følge de naturlige, ofte ikke særligt fremtrædende skel, og delvis måske på grund af en bevidst decentralisering af produktionen.

Fisker, ca. 1905

Kystzonebygderne
Kystområdet, der er præget af jævnt faldende moræneflader med god naturlig dræning, har meget varierede opdyrknings- og bonitetsforhold, overvejende dårlige engforhold og ikke megen skov. Bebyggelsen er tæt, såvel hvad gårde som huse angår. Gårdenes gennemsnitsstørrelse er lav. Øjensynlig har fiskeriet spillet en rolle som supplerende næringsvej. Kystzonen er præget af store landsbyer. Det skyldes dels de ovennævnte hydrografiske forhold og dels manglende torp-dannelser ud til kysten. Fælles for dem alle er, at de ses placeret så langt fra kysten som muligt, og som følge heraf ligger ucentralt i ejerlavet. Den tilbagetrukne placering i forhold til kysten skyldes formentlig frygten for sørøveri. Afstanden fra landsbyen til kysten har i middelalderen medfart, at arealerne
nærmest kysten ikke blev dyrket, men har været brugt som overdrev, og herved er sprunget i skov. Dette skovbælte langs kysten er gennem det 15.-18. årh. præget af bebyggelsesekspansion med dels smågårde og dels hovedgårde.

 

Læs mere i Landsbyregistrering i Fyns Amt: foreløbig orientering. Fyns Amtskommune, Udvalget for teknik og miljø. 1983.

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer