Seks fluer med ét smæk på Klosterbakken

At gennemføre historiske byvandringer er en underlig øvelse. Man fortæller normalt mere om 'hvad der var', end hvad man rent faktisk ser.

At det kan lade sig gøre og trods alt skabe en vis interesse er, at selv om 'tingen' er væk, skaber det en stemning af autenticitet, at man faktisk er på stedet. Vi udnytter som omvisere eksistensen af et fænomen kaldet 'locus historicus' eller 'der hvor det skete'. Det kan man have god brug for, for Odense har ikke altid passet godt på sin fortid.

Noget af det ældste vi kender til i Odense er den vikingetidige borg 'Nonnebakken', en af Harald Blåtands Trelleborge. Borgen blev brugt i en kort periode i slutningen af 900-tallet. I 1100-tallet kendes stedet under navnet 'Burg', men allerede i anden halvdel af 1100-tallet bebyggedes området med et nonnekloster, og hed derfor 'Nonneborg', da vi nåede 1200. Allerede da var nonnerne flyttet ud til Dalum Kloster, men navnet hang ved og ændrede sig i højmiddelalderen til 'Nonnebjerg' og Nonnebakke'. Så vidt så godt.

Ca. 1100 blev Sankt Knuds Kloster anlagt ved Domkirken. Benediktinerne etablerede snart Munkemølle. Den sidste i åen lige ved siden af Nonnebakken. Vandet blev ledt frem til hjulene via et vandløbsstykke kaldet en 'malekarm'. Munkemølle fik i 1175 privilegium på at male korn for Odense og blev dermed det ældst kendte erhvervsmonopol i Norden. Monopol havde møllen indtil ca. 1862. Dvs. i ca. 700 år. O. 1870 kunne den male ca. 15.000 tønder korn. Den fik i 1881 vandturbiner i stedet for vandhjul og i 1889 dampmaskine. Den var nu uafhængig af åen, men blev liggende til 1905, hvor den kunne male 150.000 tønder korn. Så flyttede den til Havnen og kommunen købte de gamle bygninger og malekarmen.

I 1907-8 ville kommunen bygge elværket på Klosterbakken. Og i den forbindelse fik man mange gode ideer. Elkabler kunne lægges i malekarmen. En ny samlekloak ligeledes. Det ville det også være rigtig rart med en ny parallelgade (Filosofgangen), til Vestergade. Desuden kunne en gadeforbindelse fra Albanikvarteret til Søndergade være en god ting. Endelig vil lodsejeren på stedet nok hellere have 'facaderet' til en ny, bred gade end til et uhumsk, afsnøret vandløbsstykke, mente man. I 1907 kom så forespørgslen: Må man afgrave 8.000 m3 jord af Nonnebakken og hælde dem i malekarmen.? (8.000 m3 svarer til en cirkulær jordvold som er 2m høj, 10m bred og ca. 126m i diameter, altså hele vikingeborgen). I begyndelse af 1908 er forehavendet gennemført, og det er lykkedes at fjerne de væsentligste spor af to af de vigtigste historiske levn i ét hug. HC. Andersens moders vaskeplads forsvandt i øvrigt også. Sådan!

Anders Myrtue
Overinspektør, Odense Bys Museer 2007

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer