Kommunalreformen - Pårup rådhus

For et halv års tid siden hørte jeg med et halvt øre i Radio Fyn, at ejeren af Tarupcenteret ønskede at udvide, og fandt det nødvendigt at nedlægge Pårup Rådhus i den forbindelse. Det fik mig til at spekulere på, hvilke bygningslevn der egentlig var bevaret efter sognekommunerne. Gemte der sig historisk bevaringsværdier her?

Jeg undersøgte sagen, men først lidt om kommunerne:

I den Overbevisning, at en fri og velordnet Communalforfatning ikke alene giver Borgene en forøget Betryggelse for en paalidelig og hensigtsmæssig Bestyrelse af de Anliggender der vedkomme det Samfund, hvortil de nærmest hører, men at den og maa have en gavnlig Indflydelse paa at nære Iver og rigtig Sands for det almindelige Vel, har Kongen lige fra Sin Thronbestigelse ladet det være Sig magtpaaliggende at fuldende den Ordning af Communalforholdene i Danmark, som af hans forevigede Forgænger deels allerede var begyndt deels havde forberedet.

Således lyder indledningen til 'Anordning angaaende Landcommunevæsenet'. Loven om de første landkommuner, som trådte i kraft pr. 1. januar 1842.

Kongen var Christian d. 8. Anordningen lå i fortsættelse af 'Anordning om Købstæderne' fra 1837, som under indtryk af den første folkelige repræsentation - stænderforsamlingerne - gav købstæderne et demokratisk element. Samtidig med sognekommunerne blev der oprettet valgte amtsråd.

Landkommunerne (i 1842 'sogneforstanderskaber', efter 1868 'Sogneråd') skulle baseres på den struktur som herskede vedrørende præstekaldene. De faldt siden 1803 og siden 1806 sammen med fattigforsorgs og skolerdistrikterne. Dvs. sognene, og jævnligt to sogne som fungerede i fællesskab. Der kunne forekomme justeringer indenfor den geografiske struktur ved sammenlægninger eller delinger. Sognepræsten og store jordejere var fødte medlemmer af forstanderskabet, mens et antal (4-9) valgtes mere frit blandt det begrænsede antal valgbare mænd, som opfyldt en række krav til ejendom og generel vandel. Herredsfogeden deltog, når han havde tid.

Pårup Rådhus, Lykkevænget 13

Kommunerne skulle beskæftigede sig med skoler, fattigforsorg og biveje, men snart blev det til, at de blev inddraget i en række sager, ikke mindst om næringslivet (håndværkerbevillinger, krohold, handel, læge- og jordemoderforhold mm). Udgifterne blev dækket ved opkrævet skat.

I Den Fynske Region blev der etableret 141 kommuner. Dette tal blev i 1866 udvidet med fem, da Ærø kom under kongeriget. I øvrigt skete der løbende justeringer af strukturen. 116 kommuner var uændrede frem til 1960erne, hvor man lagde op til kommunalreformen i 1970.

Sognerådene holdt deres møder i skolen, hos en stor lodsejer eller fra o. 1900 ofte i forsamlingshuset. Både Højby og Allesø-Næsbyhoved Broby kommuner har benyttet mindst fire eksisterende huse til administration og service.
Imidlertid var der nogle få sognekommuner, som på grund af særlig beliggenhed nær ved Odense fik en langt større befolkningsvækst end de øvrige. Sankt Hans Landdistrikt og Dalum blev store i begyndelsen af 1900tallet, og de fik behov for kommunekontorer eller rådhuse som købstæderne.
I Dalum blev det på adressen Dalumvej 95, som i dag stadig er i kommunal funktion som bl.a. bibliotek. Bygningen er fra 1916.
Sankt Hans Landsogn byggede et prominent toetages rødstenshus, Skibhusvej 142 i 1927, da området var blevet befolket med industriarbejdere. Det er i privat eje.

Pårup rådhus, Solgårdsvej 2

Endelig i Pårup Kommune, som virkelig fik ambitioner i tiden frem mod første kommunalreform. Man brugte først rytterskolen i Snestrup. Fra 1930erne blev den nybyggede villa Lykkevænget 13 brugt, men snart blev den brugt så meget, at der opstod problemer. Man kunne ikke tale sammen privat med de besøgende, når der kun var fire lokaler.
Efter Anden Verdenskrig, var befolkningstallet højere end i mangen købstad, og det blev brugt som argument for at få lov at bygge rådhus. Amtet så positivt på ansøgningen i foråret 1946. Imidlertid sagde Staten nej p.g.a. materialemangel. Således frem til 1956, hvor der endelig blev givet tilladelse. Kommunen opførte herefter rådhus og alderdomshjem på Solgårdsvej 2 lige syd for Tarupcenteret efter tegninger af Vagn O. Kyed.
Begge bygninger er stadig kommunale og velbevarede. De er i lighed med de øvrige to kommunekontorer sjældne og vigtige levn af og symboler på en 128 år lang kommunal administrationsperiode.

Anders Myrtue
Overinspektør, Odense Bys Museer 2008

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer