Odenses historie for børn

En by er et sted, hvor mange mennesker bor tæt på hinanden. Mennesker som ikke lever af at dyrke jorden.

I de første byer levede folk af håndværk, handel (købmænd) og skibsfart, tiggeri, soldatertjeneste, præste- og munkearbejde og andet. Senere kom:

Købmandsgård i Overgade 14, 1941

- Servicearbejde (buschauffører, rengøringsassistenter, bankmænd),
- Uddannelse (fx skolelærere, børnehavepædagoger, universitetspersonale),
- Sundhedspersonale (fx social-og sundhedsassistenter, læger, sygeplejersker, og den slags ...) og
- Administration (fx skatteindkrævere, dommere og politibetjente og lignende) er almindelige byerhverv til.  Fabriksarbejde kom til i 1800-tallet.

Kongen eller regeringen skulle sørge for, at man kunne leve og arbejde i fred inden for bygrænsen. Nogen steder var bygrænsen et hegn. Andre steder en mur eller en vandgrav. Uden for bygrænsen levede man i landsbyer. Her levede folk af landbrug, skovbrug og fiskeri. De måtte for eksempel ikke være købmænd.

Vikingetiden
Odense er en af de ældste byer i Danmark. Dens historie begynder for mere end 1000 år siden i den tidsperiode, som hedder vikingetiden. Dengang lå der en hedensk helligdom (lige som nutidens kirker og moskeer), der hvor byen ligger nu. Helligdommen hed et "vi", og derfor kom byen til at hedde "Odins Vi". Senere blev det til "Odense". Helligdommen lå meget praktisk, der hvor vejene mødtes, og hvor man kunne sejle til ad Odense Å. Det var også praktisk at holde marked på sådan et godt sted.

Nonnebakken, kort fra 1593

Et par kilometer fra viet lå en anden hedensk helligdom, som hed "Thors Lund". Så byen er nok opstået ved siden af disse hellige steder, som mange folk besøgte. I 980-erne - altså for mere end tusind år siden - byggede Kong Harald Blåtand en ringborg til soldater lige syd for Odense Å, ved Nonnebakken. Der var sikkert også en kongsgård og nogle huse dengang. I 988 var der en biskop i byen, så da var folk blevet kristne, og de havde en lille trækirke. Odins Vi blev på den tid udskiftet med en stor domkirke, så i 1000-tallet var der allerede to kirker i byen.

Op- og nedture gennem 700 år
I 1086 samlede den sidste vikingekonge - Knud den 4. - sine stormænd til leding (det samme som krig) mod England. Knud besluttede dog at aflyse ledingen, og stormændene blev så sure over, at de havde spildt tiden, at de gjorde oprør. De forfulgte Knud til Odense, hvor han flygtede ind i Albani Kirke sammen med broderen Benedikt og 17 andre mænd. Her blev han slået ihjel 10. juli 1086.

Kong Knud var kristen, og fordi der skete mirakler ved hans grav i kirken, gjorde paven i Rom ham til helgen. Derfor kaldes han nu Knud den Hellige. Den gang troede folk på miraklerne og helgenernes kraft, og de ville gerne besøge Knuds grav. Håndværkere og handlende flyttede til byen, og der blev oprettet hele seks munke- og nonneklostre og to nye sognekirker inden middelalderens slutning i 1536. Der var altså rigtig mange munke og nonner og andre kirkelige personer i byen i middelalderen.

Omkring 1500 flyttede Kong Hans' kone - Dronning Christine - til byen med sit hof. Så kom der lidt mere gang i byens liv, for fine folk vil gerne være sammen med de kongelige. Odense fik sin første skole allerede i 11-1200-tallet. Det var Sankt Knuds Skole, som lå ved domkirken. Nu hedder den 800 år gamle skole Odense Katedralskole.

I 1100-tallet havde munkene bygget to vandmøller i Odense Å. Mølledæmningerne spærrede for skibene, så de næste 650 år kunne man ikke sejle til Odense. Det var ikke heldigt for byen, for næsten alle varer blev transporteret med skib dengang. Odense blev desuden delvis ødelagt af borgerkrig i 1240'erne. Domkirken blev for eksempel brændt ned, og man måtte bygge en ny domkirke - det er den vi har i dag.

Næsbyhoved Slotsbanke

I 1535, under Grevens Fejde, blev den store kongeborg Næsbyhoved, som Dronning Christine havde boet på, ødelagt, og kongen måtte bo på en kongsgård, Slottet, inde i byen, når han var på besøg.

Under svenskekrigene i 1657-60, blev både Odense og resten af Fyn så fattige af soldaternes hærgen, at det tog årtier, før det gik godt igen. Der har altså været både op- og nedgange igennem århundrederne.

Industri
Da man nåede år 1800, var Odense Danmarks næststørste by med 6.000 indbyggere. København havde ca. 100.000 og Århus ca. 4.000. Da besluttede man at grave en syv kilometer lang kanal, så man kunne sejle ind i byen. Odense blev en havneby.

Brandts Klædefabrik, 1920

I de følgende årtier var Danmark i krise, så udviklingen gik langsomt. København blev bombet af engelske skibe i 1807 og i 1813 gik staten fallit. Først hen imod 1830 begyndte det at gå rigtig godt igen. Da kom der også til at ske noget i Odense. Industrialiseringen begyndte. Det vil sige, at man byggede fabrikker som kunne støbe jern, og fabrikker som brugte dampmaskiner som energi til for eksempel vævemaskiner. Brandts Klædefabrik, der lavede stof til tøj, opstod i 1850.

Men der kom også sko- og handskefabrikker, bryggerier og brændevinsbrænderier og cigarfabrikker og meget andet. Mange børn og voksne arbejdede på fabrikkerne. De kom både fra byen og som indvandrere fra landsbyerne på Fyn. Man byggede masser af boliger til arbejderne, og byen blev udvidet med for eksempel Kongensgade, Albani-kvarteret og Vesterbro-området.

I 1853 fik Odense både Danmarks første gasværk og Danmarks første vandværk, så der kom både gadelys og rent drikkevand.

I 1865 åbnede jernbanelinjen til København, og i de følgende årtier åbnede jernbaner til de andre byer på Fyn. Det betød, at skibstransport mistede betydning og landtransport vandt frem. I 1900 var byen vokset til 40.000 indbyggere, og den blev ved at vokse. Der opstod mange nye store virksomheder fx Thrige, som lavede elmotorer og biler, Odense Staalskibsværft (skibe), Odense Eksportslagteri (kød) og en masse fødevare- og nydelsesmiddelindustrier (mad, marcipan, tobak og lignende).

Samtidig voksede byen med tusindvis af små en- og tofamilieshuse, som ligger i en bred ring uden om den gamle by. Odense er kendt for alle disse små huse.

Omkring 1960 havde industrien mistet betydning, og folk arbejdede mere og mere med andre ting. Jernbanetransporten blev mindre, fordi der kom flere lastbiler. Odense Havn var heller ikke så vigtig mere. Siden er der kommet mange nye børnehaver, skoler, gymnasier og andre uddannelsessteder, som beskæftiger beboerne. Odense har også Danmarks største sygehus, hvor 7000 mennesker arbejder. I dag bor der 158.000 mennesker i Odense by og 188.000 i hele Odense Kommune.

Villa,\r\nKronprinsensgade\r\n7.\r\nFoto:\r\nFlemming Wedell
 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer