Krige

Disse krige er blot nogle af dem som har hærget Fyn og Odense gennem tiden.

Borgerkrig i 1240'erne
I 1243-1250 var der krig mellem Kong Valdemar Sejrs to sønner Erik Plovpenning og Abel. De kæmpede om kongemagten. Under krigen blev kongeborgen Arreskov på Sydfyn og Odense brændt af. I 1250 fangede Abels folk Erik ved Slesvig i Nordtyskland og huggede hovedet af ham. Abel vandt altså; men han blev slået ihjel allerede to år senere under kamp med friserne.

Grevens Fejde
En borgerkrig som varede fra 1534 til 1536.

Kong Frederik den 1. døde i 1533. Fordi Danmark ingen konge havde, troede lybækkerne fra Nordtyskland, at de kunne vinde magt og indflydelse i landet. De fik Grev Christoffer af Oldenburg til at angribe Sjælland og Skåne. Han fik snart hjælp af bønder i Jylland - ledet af Skipper Klement og bønderne på Fyn. De følte nemlig, at adelen undertrykte dem. I begyndelsen vandt de mange sejre.

I 1534 valgte adelen i Jylland Christian den 3. til konge. Han var søn af Frederik den 1. Han sluttede straks fred med lybækkerne, og gik derefter til kamp mod bondeoprøret. Snart havde han vundet Jylland tilbage. Skipper Klement blev henrettet.

I Skåne angreb den svenske konge Gustav Vasa Grev Christoffer og smed ham ud. Fordi den skånske adel havde hjulpet kongen, hævnede greven og bønderne sig på de adelige på Sjælland og Fyn. De brændte deres gårde og borge ned. For eksempel blev Næsbyhoved Slot ved Odense og en stor borg ved Svendborg ødelagt.

Da Kong Christian den 3. var færdig med at slås i Jylland, sendte han hæren til Fyn og Sjælland for at bekæmpe grevens tropper. De vandt et stort slag ved Øxnebjerg i nærheden af Assens. Senere belejrede de København i et helt år, før greven overgav sig. Så havde kongen vundet krigen. Han lod greven og hans soldater rejse hjem, hvor de kom fra.
Efter sejren havde kongen så meget magt, at han kunne gennemføre reformationen. Det betød, at man holdt op med at være katolikker i Danmark, og blev protestanter. Nu var det kongen af Danmark og ikke Paven i Rom, der bestemte over kirken og troen.

Svenskekrigene
To krige mellem Danmark og Sverige i 1657-1660

Fordi den svenske konge var optaget af at slås med polakkerne, troede Danmarks konge, at han let kunne vinde det land tilbage, som var tabt i tidligere krige. Han erklærede krig mod Sverige og erobrede nogle svenske besiddelser i Nordtyskland.
Uheldigvis opgav den svenske konge sin krig mod Polen, og angreb Danmark med hele sin hær. I efteråret 1657 var hele Jylland besat af svenskere. De kunne ikke komme over til Fyn på grund af den danske flåde i Lillebælt, men så frøs Lillebælt til, så soldaterne let kunne gå over isen. Svenskerne vandt hurtigt over danskerne på Fyn, Lolland-Falster og Sjælland. Da Danmark og Sverige sluttede fred i 1658 mistede Danmark provinserne Skåne, Halland og Blekinge og noget af Norge til Sverige.

Senere på året kom svenskerne i tanke om, at de alligevel hellere ville erobre hele Danmark og Norge. Hvis de gjorde det, ville begge sider af Øresund blive svenske, og kunne de opkræve penge som skat og told af fremmede skibe, som sejlede gennem sundet. Hollændere og polakker som sejlede der, synes ikke det var en god ide, så de hjalp Danmark i den nye krig. Først blev den svenske flåde besejret i Øresund. Så tabte svenskerne kampen om København, og til sidst tabte de et stort slag ved Nyborg på Fyn. Det var den 14. november 1659.

I 1660 blev der fred igen. Svenskerne måtte give danskerne Bornholm og de norske områder tilbage. Men Skåne, Halland og Blekinge forblev svensk, og Danmark blev et meget mindre land.

Under krigene boede soldaterne hos de bønder, der var i landet. De spiste deres mad, stjal deres ting, slog sommetider bønderne ihjel. Folk sultede og mange døde. Særlig på Fyn og i Odense blev livet hårdt.

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer