Genstandsindsamling

Man kan ikke indsamle alt, og en undrende eftertid vil altid kunne kritisere mangler og være uenig i bevæggrundene.

 

Man vil aldrig komme i den situation, at man ikke om adskillige hundrede år konstaterer, at denne eller hin genstand, man skal bruge, ikke er bevaret. Derfor er det på én gang et tungt ansvar og en spændende udfordring at skulle sikre den materielle kultur for eftertiden - på vegne af mere end 185.000 mennesker. Medarbejderne i Historie går ydmygt til den.

Museum for hele historien
Som kulturhistorisk lokalmuseum har man i princippet alt som sit emne. Hertil sker der igennem årene det, at fx det geografiske område, man dækker, kan ændre sig. Ligeså synet på hvad der er interessant og bevaringsværdigt. Derfor er det ikke at forvente, at museets samlinger, set fra 1860 til dato, har fokuseret på den eller de samme problemstillinger. Fx indsamles i realiteten ikke mønter og sølvgenstande i dag, mens der lægges mere vægt på typiske, grundlæggende forhold i menneskelivet.

Man bør ikke lave genstandsindsamling uden idé. Indenfor den ramme vedtægterne skaber, må man have en vision om hvad der er væsentligt, og hvad man vil vise frem. En sådan vision er ikke endelig. Den udvikles løbende og skal selvfølgelig raffineres i takt med at resultaterne nås.

Udgangspunkt for indsamling
Enheden Historie under Odense Bys Museer har følgende udgangspunkt:
- Der skal være struktur i tanker og indsamling. I Historisk tid arbejder vi ud fra en strukturalistisk eller lagdelt forståelse af verden. Den går ud på at visse forhold i udgangspunktet er vigtigere at huske end andre. Ikke alt er lige væsentligt. Vi tager afsæt i det materielle eksistensgrundlag (topografi, natur, bebyggelse, erhverv, forbrug, reproduktion). Der skal være social bredde, vi skal belyse forskellige samfundsgruppers forhold. Museet interesserer sig selvfølgelig også for overbygningen (politik, kultur, kommunikation, kult m.m.). Det materielle eksistensgrundlag er 'rammen', indenfor hvilken overbygningen udvikler sig/agerer/fungerer. Det gælder så om at identificere hvad der er karakteristisk, usædvanligt, typisk og sjældent i fht. Odense og Fyn. Hvis man ikke søger disse særlige lokale forhold, indfanger man ikke hvorledes området er forskelligt fra andre dele af Danmark/Verden.

- Som kulturhistorisk lokalmuseum har vi i udgangspunktet ikke den opgave at samle specielle emner i deres totalitet. Vi skal samle med henblik på at bevare og formidle en vægtet og repræsentativ historie for Odense og Fyn. Vi skal fx ikke samle alle Odense Glasværks produkter, men produkter nok fra Odense Glasværk til at dokumentere værkets eksistens og måske væsentlige træk i dets udvikling. Ligeså med militærhistorien og industrihistorien. Nok men ikke alt! Vi må i ret høj grad forlade os på at genstandene skal være symboler på fortidens forhold, og på at de i den egenskab skal supplere og komplementere hinanden frem for flere af samme slags indsamles. For at sikre fremtidig anvendelighed og perspektiv, bliver der hver gang en genstand hjemtages skrevet en konkret begrundelse derfor.

Gartneriet Lundegården i Korup, 1939

- Før vi går i gang, skal vi danne os overblik over centrale forhold og udviklingstræk vedr. de væsentligste sektorer mhp. at kunne identificere de rigtige genstande til at formidle erindringen om disse sektorer. Det sker i det daglige arbejde og gennem forskning. Megen viden findes i eksisterende litteratur og arkiver, men nogle gange må et emne gennemarbejdes forskningsmæssigt, før man kan skride til velovervejet indsamling.
I øjeblikket arbejdes der en del med genstande i og til Den Fynske Landsby, i forlængelse af at Landsbyens kerneformidling ikke længere er 'ca. 1850', men i stedet ca. 1800-1900. Ligeledes planlægges der et forskningsprojekt vedrørende den fynske gartneribranche, som er og har været betydningsfuld, men slet ikke er repræsenteret i museets samlinger.
Et smertens barn er desuden industrialiseringens periode, ca. 1850-1960, som man først ser med positive øjne på nu, men hvis produktionsapparat, produkter, hverdagsting og institutionslevn desværre ofte er væk.

Det store overblik
Det er først i disse år, er overblik over genstandssamlingerne begynder at tegne sig nationalt og lokalt. Det skyldes udvidet edb-kraft og databaser. Med dette redskab er det lettere at sige ja eller nej tak på et ordentligt grundlag, når noget tilbydes. Meget har man i forvejen, fx håndværktøj, rokker og garnvinder, men der forekommer også tilbud, som man siger ja tak til uafhængigt af indsamlingspolitik, oftest genstande med flere hundrede år på bagen.

Der er stor forskel på et alment kulturhistorisk lokalmuseum som Møntergården og frilandsmuseet Den Fynske Landsby. Møntergården kan gemme hvad som helst, blot det er efter nøje overvejelse og erkendte behov. Det forekommer mindre relevant at indsamle hele interiører og andre større helheder. I Den Fynske Landsby er feltet ind til videre begrænset til landbosamfund i 1800-tallet. Til gengæld har frilandsmuseet, da det illuderer en virkelig og total ramme om landbolivet i et vist omfang brug for større helheder eller interiører, eller en genstandssamling som kan sættes sammen til en tidstypisk helhed. Fælles for indsamlingen til begge museer er, at proveniens - viden om genstandens oprindelse og brug - er afgørende. Den skal have fortælleværdi.

Landskab ved Stærmose, Tommerup, 1941
Error loading MacroEngine script (file: /OBM/RightContent.cshtml)
 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer