Nyheder og aktiviteter

Ny e-publikation: The Fortified Viking Age.

19. december 2018

Så er symposieberetningen for Det 36. Tværfaglige Vikingesymposium publiceret. Temaet for symposiet, der blev afholdt i Odense 2017, var The Fortified Viking Age. Publikationen kan hentes gratis som pdf her på siden

Helt siden Saxos fortælling om, at Thyra Dannebod byggede Dannevirke, har befæstninger været en integreret fortælling i historien om vikingetiden. I dag beskæftiger vi os dog ikke kun med de store eksternt orienterede strukturer, når vi forsker i vikingetidens befæstninger, men også med langt mindre strukturer, som kan ses i en lokal sammenhæng. Foruden de faste fæstninger, de store gårde og de befæstede faciliteter, er der også fokus på strategiske strukturer orienteret mod trans-
portkorridorer både på land og til søs.

Forskning har længe været fokuseret på de begivenhedsrige årtier af Harald Blåtand regeringstid i slutningen af 900-tallet. Nye undersøgelser, der omhandler den overordnede udvikling af vikingetidssamfundet, giver imidlertid et grundlag for at se den befæstede vikingetid i et bredere perspektiv. Denne symposieberetning præsenteres bidrag, som udforsker disse og andre temaer.

Publikationen er redigeret af Jesper Hansen og Mette Bruus og er nr. 3 i Centrums serie Kulturhistoriske Studier. Som noget nyt udgiver vi symposieberetningen i elektronisk format. 

God læselyst.

The Fortified Viking Age (pdf)

Vikingesymposium

 

Netværksmøde i Urbaniseringens møder og mennesker.

5. december 2018

Så er det næstsidste netværksmøde i det Velux finansierede forskningsprojektet Urbaniseringens møder og mennesker (UMM) afholdt. Deltagerne fra Odense, København og Göteborg mødtes denne gang i Göteborg. Projektet syv forskningsartikler om netværk, identitet og møder i de middelalderlige og tidlige nyere tids byer er ved at være færdige og publiceres i 2019. På mødet aftaltes også rammerne for det seminar og den festforelæsning, som kommer til at markere afslutning på projektet i slutningen af 2019.

Du kan læse mere om projektet og de delprojekter, som udføres af forskere fra Odense Bys Museer her.

 

File 4

 

Ny e-publikation: Social Organisation of Land in South Scandinavia AD 400-100.

3. december 2018

Nu er vol. 2 i Centrums serie Kulturhistoriske Studier udkommet. Den engelsksprogede publikation findes her som e-publikation.  

Der er tale som en rapport fra det første seminar afholdt af Centrum i regi af projektet "From Central Space to Urban Place". Seminaret blev afholdt i Odense 24. maj 2018.

Social Organisation of Land in South Scandinavia AD 400-1100 

Social Organisation

 

Poster: En moderlandsby og dens torp

29. november 2018

Maria Lauridsen fra Odense Bys Museer deltog på MIRUDA's (Middelalderens Rurale Danmark) konference på Moegaard med en poster om Skrillinge og Svenstrup. En moderby og dens torp.

Desuden deltog Jesper Hansen fra Odense Bys Museer i en paneldebat. 

Miruda

Foredrag: The Vikinge Age Ring Fortress Nonnebakken 
in Odense

26. november 2018

Foredrag på The Borgring Conference, Saxo Institutet, Københavns Universitet. Ved Mads Runge, forskningscenter-leder/ph.d., Odense Bys Museer

The Viking Age ring fortress Nonnebakken has been known about from historical maps and excavations for centuries. Nevertheless, up until 2015, it was somewhat insecurely classified as a largely destroyed "possible ring fortress of Trelleborg type". Research excavations undertaken in 2015 and 2017 have altered this picture. The investigations have shown that Nonnebakken possesses most of the features of the Trelleborg-type ring fortresses and therefore should be included in this group. They have also indicated that the fortress has a longer and more complex history than was previously thought.  

Nonnebakken Final01

 

Foredrag: Ressourceudnyttelse og urban praksis - om artbestemmelse af bengenstande

13. november 2018

Foredrag på Organisationen Danske Museers kultur- og naturhistoriske orienteringsmøde i Vejle. Ved Kirstine Haase, arkæolog/ph.d-studerende, Odense Bys Museer/Centre for Urban Network Evolutions

Tak og dyreknogle, der forarbejdes til genstande såsom kamme, nåle og lignende mister de morfologiske træk, der bruges til artsbestemmelse. Ved hjælp af en metode til at artsbestemme via proteinet kollagen, kan man nu alligevel artsbestemme disse genstande. Oplægget viser eksempler på, hvad denne nye metode kan fortælle os om udnyttelse af ressourcer i middelalderbyen samt give en bedre indsigt i brugen og betydningen af disse hverdags-genstande og hvordan det forandrer sig over tid.

40244711 10157130490294311 769117772427821056 N

Læs mere om Livet i byen her.

 

Foredrag: Iøjnefaldende forbrug - iøjnefaldende affald ved Odense bispegård?

13. november 2018

Foredrag på Organisationen Danske Museers kultur- og naturhistoriske orienteringsmøde i Vejle.. Ved Mikael Manøe Bjerregaard, arkæolog, Odense Bys Museer

Ved udgravningen af en voldgrav foran den senmiddelalderlige bispegård i Odense er der fremkommet et temmelig stort fundmateriale. Fundene kan ved hjælp af arkæologiske og skriftlige kilder knyttes til perioden ca. 1555-75, hvor bispegården var sæde for lensherren samt bolig for den kongelige familie, altså samfundets elite. En spatial analyse af bispegårdens bygninger viser tydeligt, hvordan komplekset signalerede højstatus og magt i 1500-tallet. Men kan vi konkludere det samme, udfra affaldet i voldgraven?

Fig 1

Læs mere om Building an Identity her.

 

Foredrag: Mellem linjerne - store grøfteanlæg fra førromersk jernalder på Fyn

13. november 2018 

Foredrag på Organisationen Danske Museers kultur- og naturhistoriske orienteringsmøde i Vejle. Ved Michael Borre Lundø, museumsinspektør, Odense Bys Museer.

I Odense Bys Museers ansvarsområde er der igennem de sidste år blevet udgravet flere store grøftsystemer, hvis oprindelse skal findes i den førromerske jernalder. Grundet museets løbende udgravningsvirksomhed i det store erhvervsareal i Tietgenbyen, er det nu muligt at hæve blikket og se den landskabelige og bebyggelsesmæssige kontekst, som grøfterne må have indgået i. Da grøftsystemerne endnu ikke er udgravet i deres helhed, er deres funktionelle tolkning vanskelig. Der er næppe tvivl om, at deres tætteste paralleller skal findes i hulbælterne, men at de lange grøftforløb har et bredere sigte end hulbælternes mere umiddelbare funktion. Her er formentlig tale om territorielle grænser, der meget vel kan have rod i yngre bronzealder og hvis funktion - hvis ikke fysisk så mentalt - kan række så langt op som til yngre romersk jernalder.

DJI 0183

 

Foredrag: En vifte af bronzealderhøje

13. november 2018

Foredrag på Organisationen Danske Museers kultur- og naturhistoriske orienteringsmøde i Vejle. Ved Mogens Bo Henriksen, museumsinspektør, ph.d., Odense Bys Museer

I 2010-11 fandtes et splittet depot med spektakulære guld- og bronzegenstande fra yngre bronzealder per. V ved en højtomt ca. 350 m syd for Lusehøj. En udgravning viste, at højen var opført over en brandgrav i per. III. En fastlæggelse af den nøjagtige landskabelige placering af områdets høje vha. GPS og LiDAR har afsløret, at 14 høje indgår i en særdeles præcis vifteformet struktur med indtil 1.450 m lange, snorlige højlinjer. En analyse af nye og gamle fund fra disse høje viser, at strukturen må være påbegyndt i per. III og udvidet frem til per. V, og at udstyret i højene i den vestlige højlinje omfatter flest markante statussymboler, herunder genstande af guld. I denne linje indgår højtomten med 2010-depotet, der bl.a. omfatter skibsornamenterede celte og guldstangknapper. Den vifteformede struktur antages at udgøre et storslået, rituelt anlæg, og genstandene fra depotet har måske været anvendt i sammenhæng hermed. 

Boegebjerg

 

Foredrag: Fjenden kommer - lad bålene blussene

12. november 2018

Foredrag på Organisationen Danske Museers kultur- og naturhistoriske orienteringsmøde i Vejle. Ved formidlingsinspektør, Lene Feveile, Østfyns Museer

Bavner er blevet brugt til at videregive beskeder over store afstande langt tilbage i tiden. Præcist hvorfra sådanne beskeder kunne sendes over størst afstand, er dog ikke helt klart, selvom "bavn" indgår i en del stednavne. For at afklare potentialet for kommunikation med bavner er hhv. den østlige del af Limfjorden og Odense Fjord undersøgt i det af Velux-fonden støttede projekt "From Central Space to Urban Place". Først blev bavnelokaliteter i de to områder udvalgt via stednavne, og deres synlighed blev undersøgt vha. såkaldte "viewshed-analyser". Efterfølgende blev der udført praktiske eksperimenter, hvor der blev tændt en række bål for både at formidle arkæologien til offentligheden og undersøge kommunikationsformens hastighed. GIS-analyserne var et værdifuldt redskab til planlægningen af bålenes placering, mens formidlingen i naturen viste et stort potentiale for at synliggøre arkæologiske spørgsmål.

Udklip

 Læs mere om projektet From Central Space to Urban Place

Poster: Opbygning af kronologiske modeller i by­arkæologien - Odense som eksempel

12. november 2018

Poster på Organisationen Danske Museers kultur- og naturhistoriske orienteringsmøde i Vejle. Ved Kirstine Haase, arkæolog/ph.d-studerende, Odense Bys Museer/Centre for Urban Network Evolutions og Jesper Olsen, leder af Aarhus AMS Center, Aarhus Universitet.

 

Her blev det præsenteret hvordan 14C-datering og Bayesiansk modellering er et brugbart, men indtil videre under-udnyttet værktøj i arbejdet med kompleks urban stratigrafi i dansk arkæologi. Kombineret med en omhyggelig vurdering af prøvernes kvalitet og udsagnsværdi har metoden et stort potentiale i forhold til at inddrage stratigrafi, dendrokronologi, genstande og 14C i arbejdet med at skabe bedre kronologier. Eksemplet viste desuden, at arbejdsprocessen også kan bruges til at revurdere de arkæologiske tolkninger af stratigrafien. 

Læs mere om Livet i byen her.

  

Ny artikel: Hvad gravstenen fortalte. Om liv og død i Middelfart omkring år 1800

9. november 2018

I 2018 foretog Odense Bys Museer udgravninger ved Middelfart Kirke. I den forbindelse dukkede der til arkæologernes overraskelse en stor gravsten frem fra mulden. Det fremgik klart, at stenen var lavet til en Johanne Marie Engel født Eilschou. Det, der særligt vakte arkæologernes interesse, var imidlertid, at gravstenen aldrig var blevet lavet færdig, og at der på kirkegården allerede findes en anden gravsten over selvsamme Johanne Marie Engel. Så hvad var formålet med den halvfærdige gravsten, og hvem var Johanne Marie Engel? Med baggrund i Johanne Marie Engel og hendes mand tager vi tilbage til omkring år 1800, en tid som var præget af oplysningstidens ideer og som betød et opbrud med gamle begravelsesskikke og introduktionen af nye.

Artiklen er udgivet i Vends 18 - Årbog for lokal- og kulturhistorie på Nordvestfyn

 

 

Nyt blog-indlæg: Hvad med nonnerne på Nonnebakken?

31. oktober 2018

De arkæologiske og historiske kilder til Nonnebakkens tid som kloster i den tidlige middelalder er blevet grasket nøjere.

Læs mere på Centrums blog

 54409 Benedictine Lg

 

Odense er blevet 100 år ældre

15. juni 2018

Den traditionelle dåbsattest fra år 988 er sat ud af spil, og det konkluderes, at Odense er blevet ældre og giver den manglende brik til de tidlige danske byers historie.

Odense er blevet 100 år ældre

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer