TV2: et nationalt medie i provinsen

Projektbeskrivelse

Formål, baggrund og perspektiv

Mediernes rolle har sjældent været mere omdiskuteret end i øjeblikket.  Fake news, newspeak, ekkokammer, alternative fakta, shitstorm er alle begreber, der tager den politiske og journalistiske pardans under kærlig behandling. Interessen for mediernes indbyggede logikker er samtidig et forskningsfelt i vækst, hvor medialisering ses som en proces, hvorved logikker fra medieverdenen gradvist overføres til andre områder i samfundet fx leg, undervisning, sport og ikke mindst politik (Hjarvard 2015; Munch 2001; Strömback 2008). Hvor medier tidligere i højere grad var bundet af politisk fastsatte rammer som enten partipresse eller statsmedier, så fungerer medier i dag i langt højere grad efter markedets og mediekonkurrencens egen logik. I dette projekt skal endnu en dimension tilføjes til studiet af mediernes historie, nemlig den rumlige. Projektet tager udgangspunkt i placeringen af TV2/Danmark i provinsen i 1988. Beslutningen havde både symbolske og en praktiske betydninger, som det foreslåede projekt skal undersøge baggrunden for og virkningen af. Beslutningen om, at TV2 ikke skulle ligge i hovedstaden kan siges at knytte sig til to perspektiver vedrørende decentralisering og nærdemokrati: Kanalen kunne dels skabe udvikling og arbejdspladser uden for hovedstaden og så at sige omfordele en lille del af landets elite fra center til periferi. Dels kunne TV2 bidrage med en anden indholdsmæssig synsvinkel end DR. Nyhederne skulle tættere på borgerne og programfladen skulle være mere folkelig.

Selv et så æterisk medie som fjernsynet produceres ikke frit svævende, men er bundet til det sted - by, region, nation - hvor det fremstilles. Nøjagtigt som politik påvirker medier og medier påvirker politik, så har stedet betydning for medier og medier har betydning for stedet.  Her trækker projektet på den vending i historiefaget, der bredt går under betegnelsen "the spatial turn" (Thelle 2014).  Stedet skal her opfattes som både en fysisk/ praktisk og ideologisk/forestillet ramme omkring medier, der indvirker på både produktion og indhold. Virkningsforholdet går også den anden vej og mediers produktion og indhold bidrager til produktionen af steder og rum (Lefebvre 1991). TV2 skulle placeres i flere forskellige rum: det nationale, i provinsen, de regionale og endeligt det lokale. Et centralt begreb i dette projekt er provinsen. Benedict Anderson har vist hvordan de moderne trykte medier ændrede opfattelser af både tid og rum og bidrog til skabelsen af nationale fællesskaber (Anderson 1983). En lignende rolle er tv-mediet i "monopol-tiden" blevet tillagt i senere studier. Før det blev muligt at sende satellit-tv var udbuddet af kanaler begrænset og særligt tv-nyhederne samlede nationen om genkendelige og fælles udsendelser i et overskueligt antal (Blondheim 2009). Hvor DR sendte tv fra statens magtmæssige centrum, blev TV2 så at sige flyttet nærmere nationens kerne - folket. TV2 var på den ene side et monopolbrud, men ikke et opgør med tanken om public service eller med tv'et som nationens samlingspunkt. I dette perspektiv udgør TV2 en interessant hybrid mellem et begrænset og politisk styret tv-landskab til et mere heterogent og markedsstyret medieudbud (jf. Strömback 2008 og Blondheim 2009). På den ene side skulle kanalen være mere uafhængig af København og den politiske elite og delvist reklamefinansieret (markedslogikker), men på den anden side var der klare ideologisk-politiske krav og forventninger til kanalen (politiske logikker).

Problemstillinger

I projektet skal der stilles skarpt på et enkelt, men centralt element i det politiske kompromis, der lå bag dannelsen af TV2 nemlig beslutningen om at kanalen skulle produceres i og sendes fra provinsen. Denne præmis vil her blive forstået som både en fysisk og ideologisk ramme, der ud fra politiske logikker blev sat op omkring tv-stationen. Set i en europæisk sammenhæng er konstruktionen af TV2 interessant. De statslige tv-stationer, som DR, producerede og sendte centralt fra hovedstæderne og hvor der fandtes alternative public-service stationer så tog de afsæt i de sub-nationale regioner som Catalonien, Skotland eller de tyske forbundslande (Christmann 2015). Dansk TV2 kan ligesom norsk TV2 ses som en mellemform mellem centralisering og regionalisering (Bastiansen 2003). Den skulle knyttes til provinsen, ikke til en bestemt region, og henvende sig til et nationalt publikum - der skulle kommunikeres fra periferi til centrum og ikke omvendt.

TV2's placering i provinsen skal her undersøges ud fra tre forskellige men sammenhængende problemstillinger:

1)      En analyse af den politiske beslutning der lå bag placeringen af TV2. Hvorfor og for hvem var det vigtigt at kanalen ikke lå i København?

2)      En analyse af hvordan tv-stationen selv fortolkede og vægtede de lokale, regionale, provinsielle og nationale rammer, som den var blevet placeret i.

3)      En analyse af tv-stationens samspil med og indvirken på Odense.  

Nøgleordet for forståelsen af skabelsen af TV2 har både i forskningen og i offentligheden været "monopolbrud". Monopolbruddet er særligt blevet analyseret i sammenhæng med begrebet folkelighed, hvorimod det decentrale aspekt kun i mindre grad har pådraget sig opmærksomheden. Særligt Stig Hjarvard har gennemført flere analyser af TV2's programmer. Med udgangspunkt i diskursanalysen har han bl.a. analyseret forskellene mellem nyhederne på TV2 og TV-Avisen på DR (Hjarvard 1999). Netop sammenlignende analyser mellem TV2 og DR udgør størstedelen af litteraturen om TV2, hvor især begreber om public service og folkelighed står centralt (fx Bruun et al., 2007 og Carstensen et al. 2000). Med en bredere målgruppe for øje er der desuden blevet udgivet bøger forbindelse med 10 og 25 års jubilæet for stationen (Larsen 2013, Mandal og Krarup 2013 og Krarup, 1998). Projektet her foreslår at forene det mediehistoriske med stedets historie.

Struktur og materiale

Projektet vil blive opdelt i delprojekter, der skal forfølge de tre ovenstående problemstillinger. Analysen af det politiske beslutningsgrundlag vil blive gennemført som det første og vil danne baggrund for de to efterfølgende undersøgelser, der vil forfølge de politiske beslutningers virkningshistorie.

Delprojekt 1

Undersøgelsens første del ønsker at afdække det politiske ønske bag placeringen i Odense. Hvorfor og for hvem var det vigtigt at kanalen lå i provinsen?

De politiske overvejelser bag beslutningen om oprettelsen af et TV2 påbegyndtes allerede i slutningen af 1960erne med radiokommissionen af 1967, hvor forskellige modeller for økonomi, struktur og tilknytning/uafhængighed til DR blev overvejet. I diskussionerne om TV2 i 1980erne var af de mange ønsker til kanalen at den skulle producere regionalt tv. Som et udtryk for dette ønske oprettedes DR's provinsafdeling i Aarhus i 1981 og TV Syd i 1983. Disse tiltag blev imidlertid ikke set som tilstrækkelige og det man havde behov for var en station, der kunne agere nationalt modspil til DR. Hjarvad har vist hvordan dannelsen af TV2 faldt sammen med de tidlige 1990eres øgede interesse for det regionale, hvilket blandt andet medførte en stor vækst for Jyllands-Posten (se Hjarvard i Bruun 2000 s. 153).

Analysen vil bygge på kommissionsarbejderne fra 1960erne, 1970erne og 1980erne, forhandlingerne Folketinget og den offentlige debat, som gik forud for beslutningen om at oprette TV2.

Delprojekt 2

Det skal undersøges hvordan kanalen selv fortolkede og vægtede den regionale, den provinsielle og den nationale dagsorden i TV2s tidlige fase mellem 1988 og 1997? Analysen skal både omfatte ledelsesniveauet og dermed de eksplicitte overvejsler om hvordan TV2 skulle forholde sig til sit hjem i provinsen, og et praksisniveau der skal afdække hvordan provinsen repræsenteres og fortolkes i stationens aktualitets, nyheds og debatprogrammer.

"Den største forskel var at vi gjorde op med de talende jakkesæt, at vi lod almindelige mennesker komme til orde i vores udsendelser, hvad der både var af lyst og af nød, fordi politikerne jo havde besluttet, at vi skulle ligge her i Odense, og der er jo langt fra magtens centrum […]" (Interview med daværende redaktionssekretær Ilse Olsen, Hjarvard 1999 s. 74;)

Som det fremgår af citatet TV2 var med andre ord ikke en frit svævende konstruktion, men i høj grad bundet af det fysiske sted, hvor stationen var blevet placeret.  Inspireret af Naylors analyse af stedets betydning for vidensproduktion vil TV2's aktiviteter betragtes som værende indlejret i større netværk af sociale relationer og politisk magt og formet af den lokale kontekst, hvori aktørerne udfører deres aktiviteter (Naylor, 2005).

Det tegner sig interessante konflikt-akser omkring de nationale/provinsielle/regionale/lokale rum. TV2 skulle være en national kanal placeret i provinsen, sende regionalt tv og placeres lokalt i Odense. Hvor nationens forstillede fællesskab blev knyttet til den folkelige provins, men på samme tid ikke kunne knyttes til en bestemt fysisk geografi, der i stedet rettede sig med subnationale, regionale og lokale identiteter. Det var et klart politisk krav at stationen skulle placeres i provinsen, men alligevel udtrykte TV2's bestyrelse et ønske om at stationen skulle oprettes i København (TV2 1998). Hverken TV2 eller i DR var desuden særligt interesserede i de regionale kanaler, der endte hos TV2 og efterhånden er blevet udgrænset i en næsten selvstændig konstruktion (Bruun et al. 2000 s.17-18).

Denne del af undersøgelsen skal bygge på TV2's arkiv, offentligt tilgængelige overvejsler om kanalens formål og rolle i forhold til provinsen og regionerne (typisk dagspressen) og interviews med centrale aktører (bl.a. tidligere formand for bestyrelsen, Jørn Henrik Petersen, der har indvilliget i at deltage). Programoversigter og store dele af TV2s udsendelser findes tilgængeligt på larm.fm.

Delprojekt 3

Projektets sidste del vil undersøge TV2s virkningshistorie i Odense. Bosatte den attraktive gruppe af mediefolk (den kreative klasse) sig i byen og hvordan indgik de i byens liv? Voksede der i forbindelse med TV2 eksterne produktionsmiljøer frem lokalt? Hvordan spillede kanalen en rolle i lokale politiske overvejsler om byens udvikling?

Denne del af projektet er inspireret af nye forskningstendenser, der kombinerer urbane studier med mediestudier (se fx Christmann et al, 2015). Fokus ligger bl.a. på forholdet mellem byer og medieindustrien Der bliver spurgt ind til medieindustriens betydning for byens udvikling: byens plan, kulturliv og byliv (se projektet http://twg.ecrea.eu/MC/research/ ). Dette lokale og stedbundne niveau knytter sig dermed til virkningen af den del af den politisk definerede ramme for TV2, der tog udgangspunkt i et ønske om decentralisering af både statslige arbejdspladser og medie/kulturinstitutioner.

Et af de eksplicitte krav til TV2 var at stationen skulle opbygges efter en entreprisemodel med det britiske Channel 4 som forbillede. Det betød at kanalen selv skulle producere nyheds- og aktualitetsstof, mens øvrige programmer skulle indkøbes hos flere uafhængige producenter. Tanken var, at en række små produktionsselskaber som "tusind små blomster" ville vokse op i kølvandet på TV2 (Bruun et al. 2000). Undersøgelsen vil indeholde en kortlægning af disse produktionsselskaber: Hvor mange var de, hvem producerede de for, og i hvilken jord voksede selskaberne frem? Lokalt i Odense, i provinsen eller i hovedstaden?

I Poul Funder Larsens bog fra 2013 beskrives anekdotisk hvordan placeringen uden for hovedstaden betød at medarbejderne i den tidlige periode blev en sammentømret gruppe, nærmest en familie. Heri ligger indforstået en opfattelse af at medarbejderne havde måttet flytte fra København og dermed ikke blev rekrutteret lokalt, men samtidigt også at stationens medarbejdere så sig selv som en afsondret gruppe forskellig fra det lokale samfund. For at få et bedre indblik i medarbejdernes netværk i og tilknytning til Odense vil delprojektets kvantitative undersøgelse blive suppleret med en kvalitativ interviewundersøgelse (i praksis vil interviewundersøgelsen afdække spørgsmål i tilknytning til både delprojekt 2 og 3).

Analysen vil bygge på materiale fra TV2s arkiv, samme interviewundersøgelse som delprojekt 2, lokale politiske planer for byens udvikling og på data fra Danmarks Statistisk IDA-database, der indeholder detaljerede informationer om det danske arbejdsmarked baseret på CPR-, CVR-, skatteregistre etc.

Relation til forskningsplaner

Odense Bys Museer har siden fusionen med Mediemuseet i 2013 både taget sig af Odense/Fyns historie og mediernes historie. Projektet kombinerer de to emnefelter med en problemstilling, der både er relevant for den nyere, lokale historie og den danske mediehistorie. Samtidig kan projektet som case bidrage til forståelsen af mere overordnede træk i samfundsudviklingen. Odense Bys Museer har i forlængelse af sin forskningsstrategi for kulturhistorie oprettet forskningscentret CENTRUM, der inden for en bred kronologisk ramme analyserer centre, centralisering og forholdet mellem centre og periferi. Som national tv-station har TV2 gennem sin placering og redaktionelle linje haft væsentlig betydning for opfattelsen af forholdet mellem hovedstad og provins, ligesom tv-stationen som en attraktiv, statslig arbejdsplads i det kreative erhverv rummede et væsentligt potentiale for en større provinsbys byudvikling og stilling i bykonkurrencen. Forskningsstrategien for Mediemuseets område fokuserer på "nye medier", blandt andet ud fra den begrundelse at der i et medies første, formative periode foregår en debat og forhandling om form og indhold som skaber en langtidsvirkende forståelsesmæssig ramme. For at forankre projektet ved museet nedsættes til sparring undervejs en intern følgegruppe bestående af museets forskere inden for de to felter. Forskningsprojektet tænkes endvidere som et første trin i en bredere museal indsats om TV2's historie omfattende indsamling og formidling.

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer