Børneforskerweekend om vikinger

Har du ikke fået set Møntergårdens store særudstilling "Knuds Odense - Vikingernes by" sammen med dine børn eller børnebørn, kan du nå det endnu.

I weekenden den 13.-14. januar vil Møntergårdens børneformidler give jer en introduktion til særudstillingen.

Vikingerne i Odense
Børneformidleren viser rundt i udstillingen, fortæller om den sidste vikingekonge, viser jer skelettet af den gamle bisp og fortæller om livet i Odense i vikingetiden og middelalderen. Fortællingerne begynder kl. 11.30, 13.30 og 14.30 ved billetsalget på Møntergården. Hver rundvisning tager ca. 15 minutter. Alt foregår i børnehøjde og henvender sig især til børn i alderen 6-11 år.

Viden om runer
Når I er færdige med rundvisningen, kan I gå over i Histotoriet på børnemuseet, hvor børnene kan lave deres egen runepind. Når børneformidleren ikke holder rundvisninger, vil han være i Histotoriet og hjælpe jer med at lave runepinde samt fortælle om vikingernes alfabet. Udover entré er det gratis at deltage i arrangementet. Børn har som altid gratis adgang.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer