VikingeVinterferie på Møntergården

Hvad tror du, dine børn - eller børnebørn - vil sige til at holde en ægte middelalderknogle imellem fingrene? Kom forbi Møntergården i vinterferien, hvor museets børneformidler lader jer udforske de spændende, gamle knogler på allernærmeste hold.

Rundvisning i børnehøjde 
I får ikke alene lov til at undersøge ægte museumsgenstande, I kommer også til at høre en masse spændende fortællinger om det helt gamle Odense. Har I lyst til at vide endnu mere om vikingetiden og den tidlige middelalder, så tag med på en spændende rundvisning i særudstillingen "Knuds Odense - Vikingernes by".

Vilde vikingelege
Museets børneformidler vil fortælle jer den drabelige historie om Knud den Hellige og om fortidens hverdagsliv i Odense. Når jeres hoveder er fulde med viden om vikingerne, kan I tage et smut forbi Børnenes Baggård, hvor der er rig mulighed for at prøve vilde vikingelege. Kom og leg, kæmp og bevæg jer ligesom vores forfædre gjorde det for 1.000 år siden.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer