Nye farver og gamle møbler til Carl

Allerede i første møde med maleren på restaureringsjob i Carl Nielsens Barndomshjem fornemmer man den omsorg, der ligger i at skabe et sanseligt museum med udgangspunkt i stedets autenticitet.
Snedker og tømrer skaber nyt af gammelt for at sætte Carls tid og sted i scene. Museumsinspektøren og arkitekten ser frem til at sætte ting ind i museet igen og få de mange elementer og nye tiltag til at gå op i en højere enhed. Når vi åbner den nye udstilling den 30. april 2019, skal den besøgende således gerne få fornemmelsen af, at det netop er et hjem, de besøger - og et hjem, hvor musikken var i centrum.

Drømmen
Vi ønsker at gøre museet mere levende og attraktivt for alle aldersgrupper, og derfor vil det være et mere fleksibelt hus til gavn for alle, der møder os. Drømmen er at barndomshjemmet fremover via sine udstillinger og udeområder, sine aktiviteter og samspillet med øvrige interessenter øger kendskabet til Danmarks største komponist, Carl Nielsen og hans musik.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer 
 

 

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer