Magisk sommer i Fyrtøjet

Børnekulturhuset Fyrtøjet byder indenfor i Elverhøj med leg, fantasi og kreativitet.

Til fest med elverfolket
I H.C. Andersens eventyr Elverhøj holder den gamle Elverkonge fest, og troldgubben fra Norge kommer rejsende. Kom og vær med! Guld- og kobberfadene skinner på festbordet, og ilden blusser i ovnen. Besøg elvernes torv, hvor der er butikker med mad og magiske ingredienser, træhuler og krostue. Her er et dukketeater, hvor børn og voksne kan opføre deres egne teaterstykker, og hos elverskrædderen kan I klæde jer flot på til fest i troldedragter, elvertøj og mange andre kostumer.

Fold fantasien ud
På førstesalen i Elverhøj har den norske trold fået en klippehule at sove i, og havfolkene kan sidde til bords i et badekar. Brætspillet "Rejsen til Elverhøj" venter på jer, og mosekonens kedel står klar til brygning. Allerøverst oppe i højen ligger elvernes lille skole, hvor I kan tegne magiske væsener. Og bliver I trætte, kan I hvile i Elverkongens eller elverpigernes kamre. De fleste dage i denne periode kan I også deltage i vores kreative workshop "Fold en trold".

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer