Registrering og fredning af nationale mindesmærker

Genforeningsmonument i privat have i Stenstrup, der ud over genforeningsstenen til venstre også indeholder endnu en sten til højre, der mindes grundlovsændringen i 1915, der blandt andet sikrede kvinders valgret.

Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede alle de cirka 650 mindesmærker, der markerer Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Genforeningsstenene er et af de største samlende symboler, vi har som danskere. De fortæller historien om, hvordan lokale kræfter i glæde over genforeningen med Sønderjylland valgte at rejse sten og mindesmærker over hele Danmark for at markere fællesskabet.

Fra 1920 til 2020
I forbindelse med markeringen af 100-året har Kulturministeren afsat en pulje penge til registrering og efterfølgende fredning af mindesmærkerne. Odense Bys Museer, der har tilsynet med de fredede fortidsminder, har haft til opgave at registrere og optage nye billeder af de genforeningssten, vi har på Fyn og Øerne. Nu, 776 km senere, er alle mindesmærkerne besøgt og oprettet i det nationale register Fund og Fortidsminder, hvor der også er tilknyttet et par billeder, således at de nu er offentligt tilgængelige og kan søges frem på et kort.  Se mere her: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/

Genforeningsstenen i Vester Skerninge.

Fortællinger fra Fyn
Museumsinspektør Michael Borre Lundø er støt på flere gode fortællinger på sin færd efter genforeningssten gennem det fynske land. Blandt andet i Brenderup. - I Johannes Vejlagers bog fra 1939 "Genforeningsmindesmærkernes Historie" kan det læses, at der på en høj i haven til gården Karlshøj i Brenderup sogn har stået en stor sørgeask, plantet i 1864 af gårdens daværende ejer og mangeårige folketingsmand for Bogensekredsen, Hans Mathias Pedersen. Han bestemte, at sørgeasken skulle blive stående dér, indtil Sønderjylland atter genforenedes med moderlandet. Når det skete, så skulle asken hugges om og erstattes med en flagstang, fortæller museumsinspektør Michael Borre Lundø.

Historien lever videre
- På genforeningsdagen lod den afdøde folketingsmands søn, sognefoged P. M. Hansen, der da ejede gården, sørgeasken fælde, så dens nederste stykke blev stående som støtte for flagstangen, der rejstes i sørgeaskens sted. Her vajede Dannebrog første gang på genforeningsdagen i 1920. Ved Odense Bys Museers besøg på gården i forbindelse med registreringen af genforeningsmindesmærkerne kunne den nuværende ejer Arne Wied Hansen, der er barnebarn af sognefoged P. M. Hansen fortælle, at flagstangen og højen, den stod på, igennem tiden var forsvundet. Familiens stærke følelser fra genforeningen i 1920 levede dog stadig videre, og på dagen for besøget var Arne bogstavelig talt i gang med at stramme den sidste skrue til et fundament til en flagstang, så flaget igen kunne vejre på genforeningsdagen - nu blot 100 år senere, slutter museumsinspektør Michael Borre Lundø.

Fundament til den nye genforeningsflagstang på gården Karlshøj i Brenderup.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer