Kundskab & Kaffe om menneskeofringer

Gruopvækkende beretninger om jernalderens menneskeofringer kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver. Men taler historierne sandt?
Viemosen. Efter slaget ofrede sejrherren den slagne fjendes våben og ejendele. Tegnet af Flemming Bau.

Torsdag den 21. marts kl. 10.30 byder museumsinspektør Michael Borre Lundø på Kundskab & Kaffe i gudernes tegn. Denne gang handler det om kult, tro og religion i jernalderen.

Krigsbytteofringer
Fra jernalderen kendes store våbenofferfund, som f.eks. Viemosefundet, hvor en overvundet hærs samlede udstyr er blevet ødelagt og ofret i en nærliggende sø eller mose. Fra samme tid kendes små lokale husofre på bopladserne, hvor også enkelte mennesker til tider har betalt den ultimative pris og efterfølgende nænsomt er blevet sænket i mosens kolde og mørke vand. Tankerne bag disse handlinger kan vi kun gisne om. I foredraget vil museumsinspektør Michael Borre Lundø koncentrere sig om de arkæologiske fund, og hvad de kan fortælle os om kult, tro og religion i forhistorien. Foredraget er det andet af to oplæg om kult, tro og religion i fortiden, som dog sagtens kan opleves hver for sig.

Jernaldermanden fra Nørre Aaby.

Jernaldermanden fra Nørre Aaby
Museumsinspektør Michael Borre Lundø vil også fortælle om et spændende fund fra 2008, hvor arkæologer fra Odense Bys Museer fandt et usædvanligt velbevaret skelet fra jernalderen under en udgravning ved Nørre Aaby på Vestfyn. Han er formentlig blevet nedlagt i mosen som et offer til de højere magter for omkring 2000 år siden og kan derfor ses som en parallel til de mere kendte og velbevarede moseofferfund som Tollundmanden og Grauballemanden fra samme tid.

Ny viden om fortiden
Kundskab & Kaffe er et spændende månedligt arrangement på Møntergården, hvor deltagerne kan blive klogere på museets arbejde. Hvert oplæg varer cirka 45 minutter, og billetprisen er 75 kr., som inkluderer kaffe, kage, oplæg og entré til alle museets udstillinger, der frit kan besøges efterfølgende. Medlemmer af Museumsklubben betaler kun 50 kr. 
Møntergården har udviklet Kundskab & Kaffe i samarbejde med Folkeuniversitetet, og tilmelding og køb af billet foregår via Folkeuniversitetets hjemmeside. 

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer