Arkæologer følger udvidelse af motorvej

Fra motorvejen og udgravningen.

I forbindelse med at Vejdirektoratet planlægger at udvide den vestfynske motorvej mellem Vissenbjerg og Gribsvad, har museets arkæologer de seneste måneder kunnet ses i det vinterkolde landskab i færd med at udføre arkæologiske undersøgelser. Der er blevet

Koelbjergmanden.

trukket 32 kilometer søgegrøfter på strækningen og fundet pletvise spor, der viser, at i forhistorien er egnen primært blevet udnyttet som jagtområder.

Et bakket skovlandskab
Motorvejen gennemskærer det stærkt kuperede fynske dødislandskab, som veksler mellem dybe dødishuller, store vådområder og markante bakker. Et område som i forhistorien har været svært fremkommeligt og dækket af skov, men som har været ideelt til jagt helt tilbage til stenalderen. Og det er da også i Grøftebjerg Mose ved Koelbjerg, at man ved tørvegravning under 2. verdenskrig fandt Danmarks ældste menneske - Koelbjergmanden - som er C14-dateret til cirka 8300 f.Kr.

Flot fund
Først omkring 1400 blev landskabet ryddet for skov, og de første bønder begyndte det møjsommelige arbejde med at dyrke jorden. Omkring den senmiddelalderlige landsby Brønserud fandt arkæologerne levn efter den produktion, som egnen er berømt for; det fynske sortgods. Arkæologerne fandt blandt andet et flot eksemplar på en kande fra cirka 1600.

Fynsk sortgods-kande.

Udgravningerne er nu afsluttet, og Vejdirektoratets arbejde med at klargøre den fynske motorvej til fremtiden kan nu fortsætte.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer