Brændevin - den forbudte drik

Den Fynske Landsby har slået sig på hjemmebrænderi i bryggerset! Vi har anskaffet os vores eget brændevinsudstyr anno midten af 1800-tallet, og ved særlige lejligheder - blandt andet i kartoffelferien - vil det være muligt at opleve brændingsprocessen og smage på resultatet.

Fattigfolks trøst
Brændevinen var, skønt forbudt, en central del af hverdagen for mange af de fattigere stillede landboere i 1800-tallet. Den forbudte drik lindrede følelsen af sult og fornemmelsen af håbløshed hos den ret store del af befolkningen, som levede på et eksistensminimum. Så selv om der var fare for at blive opdaget af myndighederne, var der mange, der i smug brændte brændevin i bryggerset.

En del af landbolivet
Når vi har kastet os over denne nye aktivitet, er det netop fordi vi ønsker at formidle også de mindre lystige sider af 1800-tallets landboliv på Fyn. Kig forbi Fjelleruphuset, når vi brænder - her kan du smage og dufte til brygget og få fortællingen om, hvordan man lavede æblesaft eller øl om til brændevin.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 

 

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer