Johanne - ny hest i gamle folde

I Den Fynske Landsby har vi fået en ny hest til at hjælpe os i marken og bag vognen. Johanne er en fem år gammel oldenborghest - og vi er allerede meget glade for hende.

Gammel race
Oldenborgeren er en gammel nordtysk hesterace, som har været brugt i Danmark siden 1887, hvor en avlshingst ved navn Aksel blev importeret til Fyn. Hestene var kraftige trækheste, som blev brugt foran vogne og som trækkraft i landbruget. Det bliver også Johannes opgaver i Landsbyen - at trække vogne og markredskaber, når vores landmænd og markarbejdere går i marken.

Opkaldt efter forgængere
Navnet Johanne er valgt, fordi man før i tiden gerne navngav hestene efter mænd eller kvinder, der lignede hesten enten af udseende eller temperament. Og der har boet masser af 'Johanner' i Den Fynske Landsbys gårde og huse igennem 1800-tallet, så mon ikke hun minder om en af dem?

Klap hesten
Johanne har allerede fundet sig tilrette i folde og stalde, så kig gerne ind til hende, næste gang du kommer i Landsbyen.

 

Reportage fra Den Fynske Landsby
En ung journaliststuderende fra SDU har besøgt Den Fynske Landsby på en solbeskinnet søndag. Det kom der en fin, lille reportage ud af. 
Copyright: Mathias Damgaard Holst.

 

 

Tilbage til Odense Bys Museer

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer