Oplevelser mellem jul og nytår

16. december 2019

Dagene mellem jul og nytår er identisk med hyggetid sammen med familie og venner. Odense Bys Museer byder på mange gode oplevelser for såvel store som små og holder åbent i juledagene. Der er fri entré for børn under 18 år.

Alle tiders Historie

Man kan allerede gå på museum 2. juledag fra kl. 10 - 16. Her kan man for eksempel besøge Møntergården og fordybe sig i fynboernes historie gennem tusinder af år - lige fra det ældste skeletfund til en retro-klubtrøje fra OB. Børnene vil nyde at besøge Børnenes Baggård. Her i snedkermester Severinsens værksted, lejlighed og baggård fra 1890 kan man lege sig tilbage i tiden. Alt må prøves - lige fra vandpumpen og værktøjet til tøjet og kaffestellet.

 

Sikkert hit

Et andet sikkert hit er Elverhøj. Et magisk univers for børn baseret på H.C. Andersens eventyr. Her holder Elverkongen fest for sære gæster fra fjern og nær. Børnene elsker at klæde sig om til festen og lege med. Elverhøj har åbent 28. - 29. december.

 

Andersens Odense

Man kan også besøge H.C. Andersen Museum i Claus Bergs Gade. Her kan man tage en tur rundt i digterens Nyhavn med 3D-briller, se digterværkstedet, den høje hat, rejseudstyret og de mange poetiske papirklip fra Andersens hånd. Og slutte af med en gåtur i forfatterens fodspor til hans barndomshjem i Munkemøllestræde. En god familieoplevelse, som bedsteforældre, forældre og børn kan være sammen om på tværs af generationer.

 

Alle museerne holder lukket 31. december og 1. januar.

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer