Dine støttekroner har en høj kurs

07. april 2020

Som alle landets øvrige kulturinstitutioner er også Odense Bys Museer hårdt ramt på økonomien under corona-krisen. Vi kan i år se frem til tabte entreindtægter på flere millioner, så vi har brug for DIN hjælp.

Hvis bare 101 navngivne danskere hver vil støtte os med mindst 200 kr., får vi mulighed for at fradrage en del af momsen i vores regnskab.

På denne måde får hver støttekrone en stor ekstra værdi for os og kan være med til at hjælpe os gennem krisen.

Vi vil så gerne kunne fastholde vores mange gode besøgssteder, så de er klar med spændende oplevelser, når vi igen åbner for dig og din familie.

Vi håber, at du som én af museet ambassadører vil hjælpe, og gerne bringe vores støtteanmodning videre i dit personlige netværk.

Som noget særligt vil vi, når vi genåbner, opsætte en tavle i Den Fynske Landsby med alle navne på bidragsydere - vi sætter pris på hver og en.

Du kan støtte os på MobilePay 42579 - skriv "støtte" i bemærkningsfeltet.

Eller med en bankoverførsel til Nordfyns Bank reg.nr. 6866  konto nr. 1074044. Skriv dit navn og "støtte" i bemærkninger.

 

Med venlig hilsen - og på snarlig gensyn,

Torben Grøngaard Jeppesen, museumsdirektør

Merete Schultz, publikumschef

Lone Weidemann, marketingkoordinator

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer