Landsbyskæbner

Tilbudsinformation
Tilbudsform:
Rundvisning
Relaterede museer:
Aldersgrupper:
4.-6. klasse, 7.-10. klasse, Gymnasier/HF, Voksne

I 1837 blev Jørgen Ellegård født i Vigslev i det hus, der i dag ligger i Den Fynske Landsby. Jørgen er en af de to personer, hvis liv og skæbne I kan komme med på vandring i.

Rundviseren fortæller med udgangspunkt i et af de mennesker, der i virkeligheden har haft sin gang i ét af Landsbyens huse, om hvordan livet var på landet i 1800-tallet fra vugge til grav. Undervejs besøger I forskellige gårde og huse, og hører om blandet andet sociale forhold på landet, fattigvæsen, børns forhold, landsbyfællesskab og andelsbevægelsen gennem de mennesker, der levede den gang.

Landsbyskæbner er en levende fortælling om et menneske, hvilket gør historien så meget mere nærværende.

Rundvisningen tilpasses efter målgruppen.

Booking 
Rundvisningerne bestilles gennem Servicesekretariatet på tlf. 6551 4601 eller via mail på museum@odense.dk.

Pris 
En rundvisning for max. 28 personer varer ca. 75 min. og koster 750 kr. 

Børn, elever, pædagoger og lærere fra dagplejer, vuggestuer, børnehaver, skoler på folkeskoleniveau, gymnasialeuddannelser, øvrige videregående uddannelser og VUC har gratis adgang til museet, når besøget finder sted som et led i undervisningen.

Ved aflysning af rundvisning samme dag som den skal foregå, ser vi os nødsaget til at opkræve det fulde beløb for rundvisningen.

Særlige ønsker til indhold
Har I helt konkrete ønsker til rundvisningens indhold, kan I bestille en rundvisning ved en museumsinspektør. Hør nærmere på tlf. 6551 4601.

Efter rundvisningen 
Der er meget at se og opleve i Den Fynske Landsby, det er derfor en god ide, hvis I afsætter tid efter rundvisningen til at gå videre i Den Fynske Landsby på egen hånd.

Vi har forskellige tilbud som I kan bruge på egen hånd, eksempelvis emnekasser og opgaveark til brug på stedet.

I Den Fynske Landsby er der også en lille legeplads med gammeldags legeredskaber, som I er velkomne til at prøve.

Klik her for at gå tilbage til vores undervisningstilbud i Den Fynske Landsby.

 

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer