Tag din klasse med på et gratis undervisningsforløb inden skolekoncerten

Alle publikumsklasser inviteres hermed med på et gratis undervisningsforløb med en formidler fra Odense Bys Museer inden skolekoncerten "Sigurd Barret fortæller H.C. Andersen" i Odense Koncerthus i marts 2019

Vælg mellem følgende forløb:

Vores H.C. Andersen
Oplev H.C. Andersens liv og eventyr på en helt ny og involverende måde, hvor børnenes fantasi og sanser bruges til at skabe nye fortællinger.

Forløbet starter ved H.C. Andersens Fødehjem. Dernæst følger en eventyrlig vandring med en trækvogn fra H.C. Andersens fødehjem til hans barndomshjem og med afslutning ved Odense Domkirke. Undervejs er eleverne en del af forskellige aktiviteter, som indbyder til fantasifulde fortællinger og fortolkninger af forfatterens liv og virke. Samtidig udfylder eleverne deres egen H.C. Andersen bog, der kan bruges i jeres videre arbejde på skolen.

Forløbet er målrettet 2. og 3. klasse

Mødested: H.C. Andersens Fødehjem, Hans Jensens Stræde 45

Se en film om forløbet her 

 

Vores Eventyr
Kom med rundt i Den Fynske Landsby, hvor eleverne gennem eventyrfortælling, opdagelse i museet og små opgaver får indblik i H.C. Andersens særlige metoder.

Eleverne skal bruge deres fantasi og fortællerlyst i forskellige aktiviteter, der indbyder til lærerige fortolkninger af forfatterens fortællinger. Eksempelvis skal eleverne lege med fortællerpositionen gennem Klods Hans eller se på Den Fynske Landsby med Den Grimme Ællings øjne. Til sidst skaber eleverne deres eget eventyr, hvor de anvender H.C. Andersens greb.

Forløbet er målrettet 4. og 5. klasse

Mødested: Den Fynske Landsby

Se en film om forløbet her

 

Bestil et forløb
Undervisningsforløbene varer 2 timer og kan bookes i formiddage inden koncerterne. Der er plads til op til 5 klasser inden hver koncert. Forløbene fordeles efter først til mølle-princippet.

Kontakt Odense Bys Museer, museum@odense.dk eller telefon 6551 4601.

Forløbene er en gave fra H.C. Andersen Fonden

Sidehoved Symf

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer